Gratis Clipart
- Computer
En computer eller en datamat er en maskine, der
kan lave automatiske beregninger.
Ordet datamat stammer fra 1960'erne, men er
efterhånden blevet fortrængt af ordet computer. Professor Peter
Naur, der blev tilbudt stillingen som den første danske
professor i Datalogi, spurgte på et møde, om der var nogen, der
havde et forslag til et godt dansk ord for det engelske
computer. Per Brinch Hansen kom frem til datamat på basis af
laundromat/vascomat i et nærliggende møntvaskeri.
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til
det industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremgår
f.eks. af Jacquards mønstervæv og Charles
Babbages udviklingsarbejde. Hulkortmaskinerne var også
programmerbare. Hollerith/IBM’s maskiner blev programmeret
med koblingstavler, mens Powers benyttede
connectionboxe.
I slutningen af 1920 dukkede de første
naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den
store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte
tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og
udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden fulgte en lang
række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig
større programmer. Connectionboxenes manglende fleksibilitet
gjorde dem uegnede til dette formål, og alle
naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på
koblingstavleprogrammerede maskiner.
Gratis Clipart -
Computer
Gratis Clipart
|