Gratis
Clipart - Musik
Musik opfattes traditionelt som en
sammensætning af toner, der synges eller spilles på et
instrument. Andre vil sige at musik er følelsernes sprog. En
tænketank i USA definerede musik som "mønstre af lyde, der
varierer i højde og over tid og som frembringes af
følelsesmæssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grunde".
Den bredeste definition er at musik er lydbegivenheder der
opfattes æstetiskMusik andvendes overalt i verden. Samtlige
kulturer har udviklet, og brugt musikken til for eksempel dans
og fest. Musikken er højst sandsynligt opstået meget tidligt i
menneskets historie. Mennesket har dyrket musik i flere tusinde
år. I Slovenien er der fundet nogle fine 53.000 år gamle
fløjter af ben og knogler, som neandertalere sandsynligvis har
spillet på.I dag findes der mange raffinerede bud på musik. Et
fællestræk er dog at der er nogle specielle rammer og stilarter
inden for al musik, genrer der hver har en speciel
instrument-besætning. Den afrikanske musik består for det meste
af trommer og sang, den asiatiske og mellemøstlige af
strengeinstrumenter og den vestlige stil domineres af trommer
og strengeinstrumenter.
Traditionel musik spilles af en eller flere
musikere, sammensat til et band (bruges i bl.a. folke-, og
rockmusik) eller et orkester (bruges i bl.a. klassiske
sammenhænge) afhængig af sammenhængen. For at blive en
kvalificeret og anerkendt klassisk musiker, tager mange en
musisk uddannelse på eksempelvis et musikkonservatorium.
Når man skal gengive musik på papir, bruger man
normalt noder og becifringer. Man skelner desuden mellem
melodi, rytme og samklang (også kaldet harmonik).
Mange steder i naturen kan man genkende
melodiske elementer - i fuglesang, hvalsang, abesang osv. På
samme måde kan vind og vand have musikalske kvaliteter.
Naturens lyde er ikke frembragt som musik, og er derfor ikke
musik i snæver forstand. Dog kan man lytte til dem musikalsk,
og de vil da kunne opfattes som musik i ordets bredere
forstand. Det samme gælder kulturelle lyde, fx industrielle
maskiner eller diverse støjfænomener.
Som nævnt bliver traditionel musik spillet på
instrumenter. De klassiske instrumenter deles op i tre
hovedkategorier: Strengeinstrumenter, blæseinstrumenter og
slagtøj. Instrumenternes lyd kan variere utroligt meget
indenfor hvert enkelt instrument, og mange instrumentbyggere
sætter stor ekspertise i at lave de 'bedste' instrumenter.
Ud over de traditionelle instrumentkategorier
findes utallige alternative, elektriske og elektroniske
instrumenter.
Musik deles op i forskelige genrer efter
geografisk placering, besætning og spillestil. Musikgenrer er
en måde at klassificere musik på, og bruges tit til at beskrive
musik.
For at musik overhovedet skal kunne blive
spillet, skal det komponeres af en komponist. Komponister
skaber musikken efter deres egne principper og ideer, og
skriver det ofte ned så det ikke går tabt, og senere musikere
kan spille deres stykker. Ordet komponist stammer fra den
klassiske musik, hvor de Klassiske komponister skrev store
værker til hele orkestre.
Gratis Clipart Musik
Gratis Clipart
|