Gratis Clipart - Rummet

Rum kommer af indoeuropæisk *ru- = "åbne" -> germansk *ru-ma- = "åbne" -> oldnordisk rumr = "rummelig" (adjektiv) -> "rum" (substantiv). Ordet var altså først en beskrivelse, som sagde at noget var åbent. Senere blev det brugt til at betegne selve "det", som åbenheden var i, altså rummet. Rum antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. Tillægsordet spatial betyder 'rumlig' eller 'vedrørende rum'.

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af Universet fraregnet stjerner og planet med den tætte del af deres atmosfære. Ofte betegner man det blot som rummet, specielt i forbindelse med rumfart. En ældre, lidt mere præcis betegnelse er det ydre rum (om rummet uden for Jorden og dens atmosfære).

Verdensrummet er det fysiske rum som udgør universet (se dette). Ofte tænkes der med begrebet på det ydre rum, det vil sige rummet uden for Jorden.

Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden. Big bang-teorien siger at universet udvider sig, og at denne udvidelse startede fra en singularitet ("alt" var samlet i ét punkt). I den allertidligste periode af universets eksistens var dets (energi)tæthed så høj at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det.

Først da universet var måske cirka 0,001 sekund gammelt, blev energitætheden eller "temperaturen" så lav at hadroner som for eksempel protonen kunne opstå. Efter omkring 1 sekund kunne andre atomkerner som hydrogen-2 (deuterium) og helium-4 dannes ved en proces der kaldes nukleosyntese. Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer på dette tidspunkt, og universet bestod af brint og helium.

Efter omkring 500.000 år blev tætheden så lav at atomer (kerner med bundne elektroner) kunne opstå (rekombination). På dette tidspunkt blev universet "gennemsigtigt", og baggrundsstrålingen stammer fra dette øjeblik.

Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større.

Man ved ikke hvordan galakserne blev dannet men det må være sket "hurtigt" efter big bang.

Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået masse nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme tryk begynder en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer.

Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en nova/supernova og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes.

Gradvist opbruger en stjerne rummets helium og brint, da det ender som jern, så der vil en dag ikke være nok til at danne nye stjerner.

Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide varmedøden eller ende i et Big Crunch og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen.



Gratis Clipart Rummet

Gratis Clipart